fredag den 13. februar 2009

Singapore-Snekkersten


Vi ankom kl 11 om aftenen til lufthavnen.

Vi lettede planmæssigt fra Singapore lufthavn kl 01:05 i nat og ankom ½-time tidligere kl 6:32 til Københavns lufthavn.

Singapore Airlines flyver også fra Singapore til Houston, Texas, USA, en tur der tager 23 timer - deres længste tur som de har overhovedet. Med den tur i tankerne virker 13 timer i et fly jo det rene ingenting. Det gjorde turen en smule lettere. Vi havde fået et ekstra sæde så Anna og Sofie skiftedes til at ligge ned og sove og Morten sad op ad vinduet og fik også 5-6 timers søvn. Så omend vi var trætte da vi ankom var turen ok.

Vi blev mødt af et smukt sneklædt landskan da vi landede stort set samtidig med at solen stod op, et pragtfuldt syn, i stor konstrast til den varme vi har oplevet de sidste 3 uger.

Singapore og deres flyselskab sætter vores egen hjemlige lufthavn og flyselskab i perspektiv. Vi må konstatere at Kastrup lufthavn og SAS idag er 2. rangs. Ved ankomsten til Kastrup må man påregne at vente 15-30 minutter i paskontrollen og derefter yderligere 20-30 minutter på sin bagage. Til forskel går man direkte fra flyet i Singapore igennem paskontrollen henter bagagen og tager en taxi. Ialt ca 60 minutter hurtigere. Når man er træt om morgenen betyder det en hel del - der var mange grædende børn i køen til morgen. Servicen på Singapore Airlines er i top. De er hele tiden klar med drikkevarer om natten. Husker stadig turen med SAS i oktober sidste år hvor varmeanlægget svigtede. Ingen service - vi måtte selv hente hvilket ikke er helt enkelt når man skal kravle over andre passagerer på vejen. Og sæderne hos Singapore Airlines er bare bedre med mere plads. I Singapore lufthavn er der naturligvis gratis WiFi - i Kastrup skal man betale! Der er gode billige restauranter i Singapore - Kastrup, tja... Og i Singapore lufthavn kan man sidde og ligge ned mange steder og slappe af uden at skulle betale. I Kastrup er de fleste stole efterhånden forsvundet. Ikke underligt at SAS har problemet med at få passagerer til at tage med dem i transit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar