søndag den 25. januar 2009

Singapore - Bintan

Vi ankom en time forsinket til Singapore lufthavn. Ankomst formaliteterne (passkontrol) og bagage afhentning gik meget let - det tog blot 10 minutter. Sætter tingene lidt i perspektiv om servicen i andre lufthavne - fx i Kastrup hvor man ofte må vente 20-30 minutter efter man er ankommet til ankomsthallen.

Vi blev afhentet og kørt til havnen i Singapore - en tur på ca 15 minutter. Vi havde billet til kl 11:10 men det lykkedes og heldigvis at ændre billetten til kl 9:00. Kl 9:00 Indonesisk vest tid ankom vi til Bintan og derefter tog vi til vores resort, Bintan Lagoon Resort.

Sejlturen var en oplevelse - måske noget vi gerne ville være foruden, ihvertfald når kl er 4 om morgenen og man har kraftig jetlag. Pga høj søgang måtte mange passagerer se dybt i poserne - og da vi så endelig nærmere os Bintan og skiftede kurs begynde båden også at rulle. Manden foran os led ikke i stilhed - hvilket måske ville have været underholdende i alle andre situationer men når man er træt bliver man lettere søsyg men heldigvis klarede vi alle frisag.

Vi kunne først få vores værelse kl 3 og når man er træt er ventetiden lang. Vi fandt os fire poolstole og sov - tungt. En beskrivelse af Bintan Lagoon Resort må vente - det kræver etr helt separat blog-indlæg (tror jeg beskriver det på TripAdvisor).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar